Julen nærmer sig og min skønne søster er helt vild med de nye Kähler julekugler.
Hun har selvfølgelig bestilt og modtaget et originalt sæt men derfor skader det vel ikke med en hæklet version? :)
Husk at der er copyright på selve opskriften og du må IKKE tjene penge på det færdige produkt da der strider imod Kählers copyright - De er kun til eget forbrug!
Opskriften kan findes her
De originale kugler måler Ø4, Ø5 og Ø6 - Jeg har dog valgt at lave mine en lille smule større og de måler derfor 5,6 og 7!
Det kan være svært at finde omgangen til "kraven" og her er det muligt at sætte markør eller ligende i efter denne runde så den er nemmere at finde når kraven skal laves.
Det er muligt at fylde dem med puddefyld/vat - dette giver dem et lidt mere råt look hvilket jeg syntes er meget fantastisk da de ikke bliver 100 procent ens og det er originalerne jo heller ikke da de er håndlavet.
Ønsker man et mere rundt udseende (dette passer bedre med mit perfektionistiske jeg) er det muligt at putte en flamingokugle/styroporkugle indeni. Hvis du vælger dette skal du bruge kugler i størrelse 50mm, 60mm eller 70mm.
Kuglerne ligges indeni lige inden man begynder at tage ind.
Guld/sølv garnet har jeg købt i søstrene grene.
Der findes allerede en masse fif og ideer derude på det bedste farveskift så det vil jeg ikke bruge tid på. Det er op til dig hvilken metode du bruger bare husk at det kan være svært at vende den "grimme" side væk hvis de hænger i frit område og det kan derfor være en god ide at bruge tid på et godt farveskift. Jeg deler her et link som du kan tjekke ud med forskellige farveskift som lityfa har lavet på hendes hjemmeside.
Håber at du får stor fornøjelse med denne opskrift! Og husk at du sagtens kan bruge andre farver hvis du ikke lige er til "Kähler" farverne! :)