Jeg er vokset op på samme gade som min farmor og farfar boede på. Det eneste der adskildte vores hjem var legepladsen der lå imellem os.
Jeg husker tydeligt hvordan det var at åbne døren og kigge igennem denne lange gang ud i køkkenet. Her sad min farmor altid! Døren stod tit åbent om sommeren så hun lige kunne følge med udenfor.
Min farmor og jeg var meget tætte. Når jeg kom hjem fra skole gik jeg altid hen og besøgte dem. (Indtil legepladsen og vennere var klar)
Min kære farfar brugte tiden i haven og var ikke den mest snaksalige mand - der skulle jo arbejdes, hvilket var meget normalt for hans generation.
Jeg kunne sidde flere timer i køkkenet hos min farmor. De timer blev brugt på at lære mig at brodere og snakke. Min farmor var meget kreativ når det kom til brodering!
Min kære farmor døede pludseligt og her stod jeg som ung pige og havde mistet min bedste ven. Det kom som et chok for hele familien!
Jeg stoppede med at brodere - om det havde noget med hendes død eller om det stoppede før - husker jeg ærlig talt ikke!
Jeg er fra den årgang hvor det stadigvæk var "in" at modtage og have broderings-kunst hængende på væggen, Den klassiske med et broderet-landskab hang flere steder i deres hjem.
Jeg fik min egen samling af farmors kunst og igennem tiden er disse billeder kommet til at betyde en del. Selvom de ikke lige står fremme den dag i dag (har et enkelt fremme) kan jeg sagtens huske dem allesammen,
De betød ikke så meget mere end andre gaver dengang men i dag har de fået en hel anden betydning for mig.
Et af de smukke værker var den klassiske klokkestreng. Den dukkede op til barnedåb, bryllup - ja selv konfirmation.
Jeg havde en fin klokkestreng som blev lavet til min dåb. Den indeholdte de klassiske oplysninger derpå såsom dato, tid og gram. Den hang på mit værelse i mange år!
Da min farmor døede blev den hængende et godt stykke tid og jeg kiggede ofte på den og blev mindet om hende.
Nu er jeg selv blevet moster til en smuk lille pige og hendes navngivningsfest har fået mig til at tænke på hvad jeg gerne ville lave. Jeg har selvfølgelig valgt at hækle et par ting men men jeg følte at der manglede en "mere personlig" ting. Altså, noget med hendes navn eller noget i den stil.
Jeg kom til at tænke min egen klokkestreng og syntes det var den bedste ide. Jeg har ikke broderet i ca 14 år så det var lige noget af den prøvelse. Jeg måtte ty til min mor og få lidt hjælp til opstart og derefter kørte det bare. Der er nok nogle små fejl nogle steder men jeg er vild med resultatet. Undervejs tænkte jeg meget på min farmor og denne klokkestreng betyder meget for mig nu.
Jeg håber at den får en lille smule betydning for min niece imens hun er lille.
På billederne herunder kan i se min ´moderne´ version af en klokkestreng
